28. FEBRUAR & 1. MARTS
DM I ATLETIK INDE 2026
28. FEBRUAR & 1. MARTS
:
:
:
Dage
Timer
Minutter
Sekunder
Thorvald Ellegaard Arena
List of Services
-
Item Link List Item 1
Fuld intensitet ved DM i Atletik indendørs
-
Item Link List Item 2
Kom helt tæt på atleterne, hvor medaljerne afgøres
-
Item Link List Item 3
Oplev øjeblikke, hvor hvert sekund og hver centimeter tæller
-
Item Link List Item 4
Ægte spænding, adrenalin og stemningen fra topidræt
-
Item Link
Se rekorder blive sat og mestre blive skabt
-
Item Link
En mental udfordring, der aktiverer hjerne og sanser
Atleter 2026

Rasmus, 60 m


Rasmus, 60 m
Bliv frivillig til DM inde
Vil du være med til at skabe en hel uforglemmelig dag for både tilskuer og atleter? Så meld dig som frivillig til DM inde.
Vi har brug for hjælp både den 28. februar og 1 marts.
Som frivillig får du et unikt indblik bag kulisserne, erfaring til CV, mulighed for udvidelse af netværk og selvfølgelig mad og drikke på dagen.

Nyheder

Af Michael Nielsen
•
26. februar 2025
Odense, 26. februar 2026 Der skal lyde et stort TAK til alle atleter, trænere, tilskuere og frivillige for jeres engagement i årets DM inde. To forrygende dage med gode konkurrencer og flotte præstationer pakket ind i en flot arena. Vi er nu i gang med evaluering fra atleter og frivillige lige som vi er i gang med at lave en flot film med højdepunkter fra DM inde. Når den er klar, vil den blive offentliggjort her på siden og Odense Atletiks facebook side.

Af Michael Nielsen
•
6. februar 2025
Er du træner for en eller flere atleter til dette års DM inde i Odense? Hvis, så er det vigtigt, at du senest den 19. februar kl. 22.00 ansøger om træner akkreditering. Akkrediteringen gælder for trænere, der har én eller flere deltagende atleter ved DM Inde 2025. Færdsel på atletikbanen er forbudt, men som træner for atleter i længdespring, trespring, højdespring og kuglestød, har I lov til at opholde jer i de afmærkede områder under konkurrencerne. Disse områder er tydeligt markeret på oversigtskortet på hjemmesiden: https://www.dmiodense.dk/atleter. Bemærk, at træner akkrediteringen ikke giver adgang til VIP-området. Akkreditering afhentes ved hovedindgangen på følgende tidspunkter: Fredag fra kl. 17.00 Lørdag fra kl. 12.00 Link til ansøgning Det er ikke muligt at få akkreditering efter den 19. februar.

Af Malthe Høgh
•
28. januar 2025
Den hjemlige indendørs atletiksæson kulminerer, når Odense Atletik byder velkommen til DM Inde 2025 den 21. - 22. februar i Thorvald Ellegaard Arena. Ligesom sidste år sørger vi for gode betingelser for atleterne, underholdning, røg og lys og fantastiske rammer for tilskuere. Du har mulighed for at købe billet her , og se det foreløbige tidsskema her . Til dette års DM har du igen mulighed for at se danske atleter, der har gjort sig særligt bemærket internationalt og især i DM-regi. I artiklen sætter vi fokus på tre atleter, der stiller til start i Odense. Det er Simon Hansen (Aarhus 1900 Atletik og Løb), Ida Beiter Bomme (Sparta Atletik og Løb) og Camilla Motzkus (Odense Atletik). Simon Hansen Simon Hansen er et af de største navne i dansk atletik lige nu. Sidste sæson var en fremragende sæson for Aarhusløberen med deltagelsen ved OL i Paris og dansk rekord på 100 m i tiden 10.11, sat til DM i Hvidovre. Til DM Inde har Simon Hansen også sat sit præg. Sidste år i Odense tog den 26-årige Hansen endnu en DM-titel i disciplinen 60 m i tiden 6.62 - blot fire hundrededele fra sin personlige rekord. Med sine 3-IDM titler i alt, har verdensklassesprinteren endnu engang sigte imod en ny guldmedalje - og hvem ved, måske endda en dansk rekord? Ida Beiter Bomme Inden for DM Inde er det ikke fejlagtigt at betragte Ida Beiter Bomme som lidt af en stjerne. Med medaljer i disciplinerne 60 m hæk, længdespring, femkamp og 4 x 200 m stafet, har den blot 23-årige spartaner tilkæmpet sig imponerende ni medaljer, hvoraf tre af dem er af guld. Med det in mente var det måske ikke så overraskende alligevel, da den alsidige Bomme sidste år formåede at vinde en helt speciel “double”. Hun tog nemlig guld i både 60 m hæk i tiden 8.21 sekunder og i længdespring med 6.21 meter. Bomme formår at kombinere tekniske discipliner med formidabel hurtighed. En bedrift ikke mange andre danske atleter kan prale af. Camilla Motzkus Hvis du skal holde øje med et hjemmebanehåb fra Odense Atletik, er Camilla Motzkus bestemt værd at lægge mærke til. Hun har tidligere taget medalje til DM Inde - i 2015, hvor det blev til en flot andenplads i 60 m i tiden 7.73. På samme distance har hun en personlig rekord på 7.66. Den 27-årige Motzkus får travlt til DM Inde, da hun foruden 60 m og 200 m også er en del af Odense Atletiks 4 x 200 m stafethold, som tog bronze sidste år. Netop 4 x 200 m er også den disciplin, der runder DM Inde 2025 af.

Af Michael Nielsen
•
17. november 2024
Skal du ind og opleve landets bedste atleter til DM inde 25? Hvis, så kan vi love dig atletik af høj klasse i fantastiske omgivelser. Det er muligt, som tilskuer, at komme helt ned til løbebanen, så du kan mærke suset, når løberne farer forbi. Det bliver fantastisk. Billetprisen er 100.- kr. pr. dag. Du kan også købe en VIP-billet for 650. kr. pr. dag. VIP området er placeret inde i selve arenaen og inkluderer en lækker tapasmenu, øl, vand, vin og kaffe i tidsrummet kl. 17 - 21. Køb din billet HER eller ved indgangen (via Møllemarksvej)









